• Gipsafstøbninger og kolonihistorie
  • Pakhusets historie
  • Michelangelos døende slave
  • Mørkets hjerte
  • Fremtiden og visioner for samlingen
  • Farvede originaler og Anne Marie Carl Nielsen
  • Pakhusets historie

    Museumsinspektør i Afstøbningssamlingen, Henrik Holm, SMK, fortæller om pakhusets historie

    Produceret af billedkunstnerne Alda Mohr Eyðunardóttir, Peter Højlund Palluth og Pernille Nordentoft Tørslev.

    .

    Vestindisk Pakhus blev bygget 1780-81 efter den danske arkitekt C.F. Harsdorffs planer. Bygherren var den danske stat, og pakhuset skulle anvendes af det statsligt ejede Det vestindiske Handelsselskab som lager for de varer, som i den florissante tidsalder blev hjembragt fra Dansk Vestindien. Det drejede sig især om sukker, kaffe, guava (til syltetøj og rom) og tobak.

    Pakhuset rummer på øverste 7. etage et fint udsmykket og velbevaret mødelokale for direktionen for Det vestindiske Handelsselskab. I lokalet ses tapeter, der (vistnok) gengiver en stiliseret guavaplante, se billedet nedenfor.

    Vestindisk Pakhus rummede oprindeligt de handelsvarer, der genererede stor velstand og rigdom i Danmark på grundlag af slaveriet i den danske koloni på De vestindiske øer.

    Tapetet bliver dermed et billede på både rigdommens kilde og de grusomme omstændigheder, rigdommen hvilede på.

    Guavatapetet i direktionslokalet for Det vestindiske Handelsselskab i Vestindisk Pakhus