• Om Afstøbningssamlingen
  • Tidslinje
  • Co-creation 2010-19
  • Samlingens historie
  • Myten om de lave besøgstal
  • Gips er posh
  • International vurdering
  • We Are Travelers
  • Opstillingen i Vestindisk Pakhus
  • Kunst og Museum 1980
  • Rapport fra Ledøje 1981
  • Kulturministeriets udvalg 1982
  • Gips er posh

    Ernst Jonas Bencard

    Illums Bolighus har fattet det. Danmarks livstilsinstitution nr. 1 udgav i oktober 2020 et overdådigt katalog, hvor hele sortimentet mænger sig eksklusivt med gipserne i Vestindisk Pakhus.

    PH, Arne J., Ursula, Panton og alle de andre koryfæer ligner pludselig endnu mere en million, end de gjorde i forvejen. Designikoner gnider skuldre med den klassiske kunsts ikoner. Venus fra Milo ser pludselig helt genoplivet ud i skæret fra Vilhelm Lauritzens Radiohuspendler; Michelangelos Moses har fået tre puder fra Ringsted Dun i skødet, så han kan ta’ sig en velfortjent slapper efter alle de år i højstemt alvor; og Pergamonfrisen yder sensuel bistandshjælp til Georg Jensens stålblanke skåle og vaser.

    Og så er pakhuset jo nærmest alle New Yorker-lofts moder. Hvilken photo op, hvilken über cool iscenesættelse.

    Illums Bolighus har fattet det. Afstøbningssamlingen er kulturel kapital, og når nu Kulturministeriet i årevis har nølet med at finde en løsning på den smalhals, samlingen befinder sig i, så er det bare og bukke og takke til vores alle sammens livstilsguide, fordi den rykker ind og viser vej. Illums Bolighus skærer det ud i pap, at gipssamlingen er en guldgrube. Men til hverdag bliver den alligevel behandlet som død kapital. Det er jo lige så tosset som at smide en gipsbuste i vandet.

    Så kom nu Kulturministerium! Find de ganske få millioner, der skal til for at lukke huset op og lade de 1000 gipsblomster blomstre. Så kan vi alle sammen få profitmaximeret vores ånd og få de rigdomme tilbage, som alt for mange har glemt, at vi ejer. Gipserne er lavthængende frugter, som nærmest skriger på også at blive plukket af andre end Illum. Selvfølgelig kan gipserne udnyttes kommercielt, men de kan også være vores alle sammens livstilsguide i videre betydning. Det er udtryk for åndelig fattigdom, at staten ikke fatter det og i stedet udsulter sin egen rige samling af kunstklassikere. Og det er i bund og grund grotesk, at det er en designforretning, der må minde staten og os alle om, at Afstøbningssamlingen i dén grad er kapitalakkumulerende, værdiskabende, overskudsgenererende, horisontudvidende…

    Illums Bolighus har fattet det; alle vi andre har også fattet det; og gid 10-øren – eller lidt mere – også snart ville falde i Kulturministeriet: Gips er guld.