Dette er en genudgivelse af et brev til daværende kulturminister Brian Mikkelsen. Brevet blev offentliggjort i hvidbogen Afstøbningssamlingen – død eller levende?, som Afstøbningssamlingens Venner udgav i 2005.
Brevet er forfattet af foreningens daværende formand Marie-Louise Berner
Til kulturminister Brian Mikkelsen!
Foreningen Afstøbningssamlingens Venner tillader sig at henvende sig til Dem for at gøre opmærksom på de utilfredsstillende forhold, som én af Danmarks international anerkendte kunstsamlinger lider under.
Det er i disse måneder Statens Museum for Kunst forhandler med Kulturministeriet om en ny resultatkontrakt for museet, derfor henvender vi os til Dem nu for at bede Dem gøre noget for at forbedre forholdene for Den Kongelige Afstøbningssamling.
Det er også i disse tider, at De som minister har lanceret begrebet kulturkanon, og i den anledning skal vi gøre opmærksom på, at Den Kongelige Afstøbningssamling i sit udgangspunkt er en samling af “kanoner” fra antikken og frem til nyere tid. Det er, hvad man til enhver tid har vurderet som det ypperste, der findes i Afstøbningssamlingen. Disse værker sætter derfor hele kanonbegrebet i europæisk og historisk perspektiv.
Ydermere har Folketinget sidste år vedtaget en ny bekendtgørelse for gymnasieskolen, hvori det bl.a. hedder om faget oldtidskundskab, at “De antikke monumenter skal perspektiveres med monumenter, der sætter dem ind i en kunsthistorisk sammenhæng”. Netop Afstøbningssamlingens tilgængelighed både fysisk og formidlingsmæssigt er helt afgørende i denne sammenhæng.
Den Kongelige Afstøbningssamling under Statens Museum for Kunst blev 1995 genåbnet for publikum efter 30 års utilgængelighed. Forud herfor var gået flere 10 års bekostelig restaurering og konservering, især nødvendiggjort af Samlingens miserable opbevaringsforhold i 20 år i en utæt lade i Ledøje. Samlingen fik til huse i Vestindisk Pakhus, og har siden befundet sig her, smukt men alt for trangt.
I 2001 besluttede ledelsen på Statens Museum for Kunst at lukke Samlingen, bortset fra 5 timer månedligt (!), og samtidig at afskedige både den ansvarshavende inspektør og de tilknyttede medarbejdere, der havde stået for vedligeholdelse og restaurering af afstøbningerne. Lukningen skete som følge af besparelser, og ikke, fordi samlingen ikke var besøgt. Det årlige besøgstal var på dette tidspunkt på omkring 12.000, hvilket er mere end flere kunstmuseer i landet kan fremvise.
I protest mod lukningen etableredes Foreningen Afstøbningssamlingens Venner, der i dag kan fremvise et medlemstal på ca. 1900. I forbindelse med en høring arrangeret af foreningen i februar 2003 kunne Statens Museum for Kunsts direktør, Allis Helleland, love en udvidelse af åbningstiden til 10 timer ugentligt, hvilket blev indført kort efter. Siden har samlingen været åben onsdag 10-20 og lukket resten af ugens dage.
Men siden samlingen har mistet det personale, der stod for vedligeholdelsen, har forfaldet af både lokaler og ikke mindst kunstværker været problematisk. En enkelt midlertidig forskerstilling er et godt og nødvendigt skridt på vejen, men det er ikke nok. Adskillige statuer har afslag og mange har “krads” fra forbipasserende. Både samlingen og lokalerne er i et begyndende forfald, som man kan frygte vil accelerere med tiden.
Ved Foreningens generalforsamling i november 2004 kunne museets indbudte repræsentant meddele, at man igen regnede med et besøgstal på ca. 12.000 i 2004. En stor del var skoleklasser udenfor åbningstiden. Den Kongelige Afstøbningssamling er altså en succes, men kun for særligt indbudte! Den almindelige borger på tur i hovedstaden med sin familie eller turistbussen må køre forgæves, hvis det ikke lige er onsdag.
Hvor længe kan De, Hr. Kulturminister endnu forsvare at have en internationalt unik samling i så fornemt et hus i så attraktivt kvarter liggende lukket og slukket de 6 af ugens 7 dage?
Afstøbningssamlingens Venner vil derfor appellere til Dem om at tage Statens ansvar over for sine kulturværdier alvorligt og pålægge Statens Museum for Kunst at retablere tilfredsstillende forhold for Samlingen. Vi ønsker derfor at:
1) Den Kongelige Afstøbningssamling skal have en åbningstid som andre statslige museer, både i hverdagene og i weekenden.
2) Den Kongelige Afstøbningssamling skal have et fast tilknyttet kunstfagligt og konserveringsteknisk personale, der kan sikre at samlingen overholder museumslovens krav om indsamling, registrering, forskning, formidling og bevaring af samlingen.
3) Den Kongelige Afstøbningssamling skal have mere plads. Den meget trange opstilling modvirker en effektiv formidling og udgør en risiko for mekaniske skader på figurerne. En udvidelse med en eller bedst to etager opad i huset er desuden en betingelse for en bedre formidling af samlingen både i den permanente opstilling og via arrangementer som udstillinger, foredrag, koncerter etc.
Det er Foreningens overbevisning, at Samlingens potentiale langt fra er udnyttet, og at en indsats på markedsførings- og formidlingssiden vil øge både besøgstallet og udbyttet af dette enestående sted, hvis de ovenfor nævnte tre punkter kan sættes i værk.
.
Med venlig hilsen
Marie-Louise Berner
formand for Afstøbningssamlingens Venner
28.2.2005