• Foreningens formål
  • Bliv medlem
  • Begrundelse for stiftelse af foreningen 2002
  • Medlemmer
  • Generalforsamling 2016
  • Generalforsamling 2020
  • Vedtægter
  • Foreningens formål

    Afstøbningssamlingens Venner er en lobbyforening, der arbejder for at sikre Den Kongelige Afstøbningssamlings fortsatte eksistens og skabe normale museale forhold for den.
    Foreningens overordnede mål er:

    • at den offentlige samling åbnes for offentligheden
    • at samlingen forbliver i Vestindisk Pakhus
    • at der ansættes personale til at drive samlingen
    • at samlingen får mere plads ved at inddrage flere af pakhusets etager

    Afstøbningssamlingens Venner blev dannet i 2002 i protest mod SMKs lukning af samlingen og fyringen af personalet.

    Foreningen har siden da forsøgt at skabe forståelse for, at samlingen burde fungere som et hvilket som helst andet museum med særudstillinger, café, formidlingsaktiviteter, foredrag, omvisninger, skoletjeneste osv.; at samlingen burde have et videnskabeligt og teknisk-administrativt personale; at der burde være rimelige åbningstider; og at samlingen burde have et budget, der gjorde det muligt at drive den på et niveau, der som minimum svarer til status før 1. april 2002.

    Foreningen arrangerede en offentlig høring allerede i 2003, udgav en debatbog på 200 sider i 2005 om samlingens situation og organiserede proteståbninger i 2016. Trods disse initiativer og adskillige protester både fra ind- og udland, samt en lang række konstruktive forslag, initiativer og frivillige aktiviteter, formår SMK stadig ikke at forvalte samlingen ordentligt.

    Samlingen har siden 2002 kørt på vågeblus.

    Foreningen tæller p.t. ca. 870 medlemmer samt 22 kulturinstitutioner i ind- og udland.


    Bliv medlem af foreningen her