• Aktion foran Finansministeriet 2019
  • Foretræde for Kulturudvalget 2020
  • Aktindsigt 2020
  • Presse 2016-2020
  • Agitprop 2020
  • Staten sælger ud
  • Brev til Statsministeren 2019
  • Proteståbninger 2016
  • Proteståbninger 2016

    Regeringens nedskæringer på kulturområdet tvang pr. 1.3.2016 Statens Museum for Kunst / SMK til at lukke Den Kongelige Afstøbningssamling i Vestindisk Pakhus.

    Som protest valgte Afstøbningssamlingens Venner for egen regning at genåbne gipssamlingen for offentligheden tre søndage i foråret 2016 – 17. april, 1. maj og 22 maj.

    Arrangementerne bød på foredrag af kunstnere og repræsentanter for museer og andre institutioner. Oplægsholderne var:

    • Christian Lemmerz, billedkunstner
    • Tal R, billedkunstner
    • Else Marie Bukdahl, tidligere rektor Kunstakademiet
    • Bjørn Nørgaard, billedhugger, professor Kunstakademiet
    • Sanne Kofod Olsen, rektor Kunstakademiet
    • Adrian Hughes, kulturjournalist
    • Mikkel Bogh, direktør Statens Museum for Kunst
    • Flemming Friborg, direktør Ny Carlsberg Glyptotek
    • Stig Miss, direktør Thorvaldsens Museum

    Under proteståbningerne havde gæsterne fri adgang til at besøge samlingen.

    De tre genåbninger var en ubetinget succes. Foredragene var fremragende og velbesøgte – søndag d. 22.5. stod mindst 150 personer i kø på kajen ved pakhuset i over en time.

    Læs referater af proteståbningerne her nedenfor:

    .

    Søndag 17. april 2016

    Billedkunstner Christian Lemmerz

    Christian Lemmerz (t.h.) om gipsernes aktualitet
    Foto: Erik Vinther Andersen

    Lemmerz omtalte gipsklassikerne som et sammensurium af kunsthistoriske klicheer, som kunstnerne og alle andre hele tiden må have mulighed for at kunne nærstudere og forholde sig til. Han pegede fx på, at de figurative skulpturers unaturlige idealiseringer er ligeså formeksperimenterende som abstrakt kunst.

    Han undrede sig over at man afgjorde succes efter besøgstal; kunst kan ikke måles på denne måde: “At se på kunst er en ensom business.” Nedskæringerne på kulturområdet “bomber Danmark tilbage til 1930erne”.

    .

    Billedkunstner Tal R

    Tal R (t.v.) fortæller om sit syn på Afstøbningssamlingen
    Foto: Erik Vinther Andersen

    Tal R så lukningen af samlingen som et udtryk for “nutidens arrogance”. “Det er en by med et betonhjerte der kan finde på at nedlægge sådan et sted som her.” Hvorfor er en samling, der er “så meget over dato” alligevel vigtig i dag? Fordi “vi stoler ikke på det flade [digitale] fotografi længere.” “Vi har behov for afbildninger af mennesker”, behov for håndformede, analoge, tredimensionelle afbildninger af kroppen. “Det er en kæmpe udfordring at spørge sig selv: Hvordan ser afbildningen af mennesker ud i dag?”

    .

    Søndag 1. maj 2016

    Ernst Jonas Bencard, Afstøbningssamlingens Venner, bød velkommen og fokuserede på to af de vigtigste synspunkter, der bliver brugt som argumenter for at neddrosle Afstøbningssamlingen:

    Først så han på besøgstallet som argument for samlingens lukning. I 2015 havde samlingen 12.300 besøgende, og det lyder ikke af mange. Men det tilsyneladende lave besøgstal skyldes kun den stærkt begrænsede åbningstid. Målt på gæster pr. åbningstime var samlingen i 2015 blandt de 20 bedst besøgte, danske kunstmuseer – på trods af manglende særudstillinger, markedsføring, café eller særevents. Statistikken peger på, at samlingen har potentiale til et endnu større besøgstal – hvis den altså blev holdt åben.
    Læs mere om besøgstallene her.

    Bencard tog også fat på et andet ofte fremført argument mod samlingen, nemlig at den består af kopier. Men klassisk billedhuggerkunst har altid været et massereproduktionsmedium. Kopiering er en naturlig del af skulpturens væsen, og de værker, der findes på skulpturmuseer som fx Glyptoteket, Thorvaldsens Museum og SMK, er alle på sæt og vis kopier.
    Ordet kopi har ikke en negativ betydning for klassisk skulptur, og derfor kan kopiargumentet ikke bruges som et argument for lukning af et skulpturmuseum som Afstøbningssamlingen.

    .

    Else Marie Bukdahl, tidligere rektor Kunstakademiet

    Bukdahl gennemgik samlingens historie og dens vigtighed for kunstneruddannelsen: “Det, at kopiere gipser, er den måde, kunstnere læser på.” Samlingen viser traditionens relevans i dag og det konstante “spil mellem tradition og nybrud.” Et eksempel herpå var eksporten af nye afstøbninger af udvalgte statuer i Afstøbningssamlingen til Kunstakademiet i Beijing i 2002. Kineserne ønsker et globalt udsyn ved også at forholde sig til den vestlige tradition.

    .

    Billedhugger Bjørn Nørgaard, professor Kunstakademiet

    Nørgaard spurgte: Hvorfor er gipserne vigtige? Fordi skulpturer lærer os at arbejde med konkrete rumlige forhold, der er forudsætningen for at etablere begreber og tænke. At forholde sig til skulpturers former er en slags “begrebsdannelsens ABC”. “Den bedste computer er os selv, og hvis vi ikke lærer den at kende, er det den anden computer, der bestemmer.”

    Nørgaard påpegede, at kulturpolitikken i dag synes bestemt af konkurrencestatens kriterier. Kun områder, der giver vækst og indtægter, fremmes, mens øvrige områder skæres ned. Konkurrencestatens logik betyder, at politikerne træffer beslutninger uden visioner. Vi skal derfor være bedre til at forklare kulturværdiernes relevans.

    .

    Sanne Kofod Olsen, rektor Kunstakademiet

    Kofod fortalte, at de studerende på Akademiet bruger Afstøbningssamlingen til at diskutere æstetiske begreber: Hvilke normer gælder? Og hvilke kritiske spørgsmål kan der stilles til de æstetiske traditioner, fx den hvide skulpturs dominans. Samtidskunstnerne er optaget af, hvilken rolle de spiller som bærere af europæisk kulturhistorie. De “genaktualiserer” derfor Afstøbningssamlingen i diskussioner om politik, identitet, nationalitet m.v.

    Kofod foreslog, at SMK i højere grad blandede kortene ved fx at opstille en del af Afstøbningssamlingen i Sølvgade og samtidig vise samtidskunst – og evt. åbne en café – i Vestindisk Pakhus.
    “Dette hus har byens bedste adresse, så hvorfor ikke udnytte det?”

    .

    Adrian Hughes, kulturjournalist

    Med udgangspunkt i gipssamlingens status som en kunsthistorisk kanon, spurgte Hughes: Hvad er kunstnerisk kvalitet? Og hvorfor er Salys rytterstatue af Frederik 5. et mesterværk? Hvordan får et værk den status?
    Hughes svarede på spørgsmålet og så på, hvordan andre kunstnere har løst den samme komplekse opgave i fx Donatellos og Verrocchios rytterstatuer, der findes i Afstøbningssamlingen.

    .

    Søndag 22. maj 2016

    Et sjældent syn for et lukket museum.
    Kø ud for Afstøbningssamlingen 22. maj 2016 ved en af proteståbningerne arrangeret af Afstøbningssamlingens Venner.

    Mikkel Bogh, direktør Statens Museum for Kunst

    Mikkel Bogh udtrykte begejstring for de midlertidige genåbninger af samlingen og lovede, at samlingen fremover skal være åben to uger om året, i vinter- og efterårsferien, og til Kulturnatten – med fortsat gratis entré. På længere sigt vil samlingen forhåbentlig kunne åbne i flere timer. Han erklærede også, “at det kommer ikke til at ske, at stedet lukker fuldstændig og samlingen bliver kørt på magasin”.
    Bogh opstillede tre fremtidsscenarier for samlingen:

    1) Samlingen forbliver i Vestindisk Pakhus, men huset skal brandsikres for et trecifret millionbeløb, hvilket må finansieres af fondsmidler, da SMK ikke kan afsætte så stort et beløb på budgettet. Et samarbejde om driften af Afstøbningssamlingen kunne evt. indgås med Københavns Kommune.

    2) Samlingen flytter til et passende hus andetsteds i København, evt. i Carlsberg-byen eller Kongens Bryghus. Evt. salg af pakhuset ville dog ikke føje midler direkte til SMK, hvorfor der fortsat skal sikres driftsmidler.

    3) Samlingen forbliver enten i Pakhuset eller flyttes andetsteds hen og holder åbent få dage om året. Dele af samlingen inkorporeres i lokalerne i Sølvgade. En udstilling af Michelangelos skulpturer er fx på tale. Samlingen kunne bruges til særudstillinger, semipermanente udstillinger o. lign. Dog ville den ikke være tilgængelig som helhed i samme grad som før.

    Efter Boghs oplæg var der flere spørgsmål fra publikum, bl.a. til samlingens regnskab. Det viste sig, at der p.t. ikke foreligger et selvstændigt regnskab for samlingen, hvorfor det er særdeles svært at søge midler eller opstille scenarier i kroner og øre. Han fortalte, at et regnskab var under udarbejdelse. Bogh blev også spurgt, om ikke det vil være vanskeligt at skaffe private fondsmidler til en samling, som ikke længere er åben. Han vurderede dog, at Afstøbningssamlingen har potentiale til at modtage fondsstøtte.

    .

    Flemming Friborg, direktør Ny Carlsberg Glyptotek

    Flemming Friborg indskrev samlingen i en arv fra oplysningstiden og dens idégrundlag uadskilleligt fra de store statslige nationalmuseer og -gallerier i anden halvdel af 1800-tallet. Afstøbningssamlinger må betragtes som bredt favnende formidlingsprojekter. Et eksempel var den meget populære afstøbningssamling i Crystal Palace i London (1854–1936), hvor man med vældig succes kombinerede stor faglighed og folkelighed. Carl Jacobsens indsats med bl. a. Glyptoteket, Afstøbningssamlingen og opstilling af skulptur i det offentlige rum havde samme sigte.

    .

    Stig Miss, direktør Thorvaldsens Museum

    Med kunsthistorikeren Julius Langes ord pegede Stig Miss på Afstøbningssamlingens helt basale relevans: Den er “et stort almenmenneskeligt Dannelsesmiddel. Skulpturens Historie er… intet andet end Menneskehedens egen Historie”. Det har man også fået øjnene op for på Victoria & Albert-museet i London, hvor man for nylig har opstillet gipssamlingerne med stor succes, og på Thorvaldsens Museum er billedhuggerens studiesamling af antikke afstøbninger også blevet nyopstillet som supplement til hans egne værker i gips.
    Som et eksempel på gipsernes store, vedkommende potentiale, analyserede Miss Donatellos og Verrocchios rytterstatuer, som man som det eneste sted i verden kan se og sammenligne i detaljer i Afstøbningssamlingen.